| 13 juni 2010

En gang imellem sker der noget som ikke kan ske.

Hvor bor skyerne henne? De er i himmelen, men en efterårsdag kan de ligge helt nede på jorden, som når mosekonen brygger.
Sidste år blev jeg solskoldet i maj, men forrige år sneede det på selv samme dag.
Fisk svømmer i vandet og ånder med gæller, men der findes faktisk fisk, som både har lunger og gæller.

Sådan er det, at det umulige sker alligevel - også for mennesker som du og jeg. Derfor får du her historien, om en mand der blev narret af djævelen - men som alligevel slap med sjælen i behold.

Hr. rank i ryg

På Læsø boede en ældre herre, der hele sit lange liv havde været vellidt af øens beboere. Han var i en ung alder, sendt til øen af en hermand. Det var nemlig en tid hvor selv de simple bønder, havde ret til at få undervist deres børn. Og det skulle ske på hermandens bekostning, havde kongen bestemt.
På Læsø var ingen skoler, så læreren drog rundt på gårdene og underviste.

Senere var læreren blevet gift med en fiskers datter og de levede sammen mange gode år i et simpelt hus. Her var ikke til så meget, men der var altid mad på bordet og brænde til ildstedet.
De sidste år var hans kone dog så bedrøvet. Hun græd og beklagede sig ofte over, at de hverken havde fået velstand, eller var velsignet med børn. Det var så trist så trist.
Den gamle lærer prøvede at trøste hende, men hvad skulle han dog have gjort for at gøre det anderledes? At undervise gav kun ringe løn og selv om han sov med sin kone og elskede hende højt, så var de forblevet barnløse.

En vinterdag på vej hjem fra kirken, mødte manden og konen en fin herre. Han stod så rank i ryggen og så på det ældre par. Hør du gamle mand! råbte Hr. rank i ryg. Lad os tale sammen.
Læreren bad konen gå hjem, da han ville hilse på den fremmede.
Hvad kan jeg hjælpe den herre med? spurte læreren. Hr. rank i ryg spurte: hvorfor ser din kone så trist ud? Hvad er der at flæbe over?
Læreren svarede, at eftersom de hverken havde velstand, eller børn, kunne vinteren godt tærre på konens humør.

Hr. rank i ryg svingede elegant med sin stok og pegede så på læreren. Han sagde: Gamle mand! Hvis du gør mig en tjeneste, så giver jeg dig børn.
Det lød jo vidunderligt, men læreren vidste godt, at de var alt for gamle til at få børn. Den tid var kommet og gået for længe siden. Hvad ville den fremmede mon have til gengæld?
Jeg vil have lyden i dine ører! svarede den fremmede med et smil.
Det gik læreren med til.

Syv måneder efter

Så gik syv måneder og nu var foråret over landet.
Læreren vågnede da solen lyste på hans ansigt. Han vendte sig om i sengen og så, at den dejligste unge kvinde lå hos ham! Det var hans kære kone og ikke nok med det, han var også ung igen! Helt som da han i sin tid blev sejlet til øen for at undervise der. Det kan nok være kone og mand var overrasket og glade for deres tilbagevendte ungdom!
Der blev dog en farlig ballade, da øens beboere så, hvad der var sket med læreren og hans kone. Det måtte være hekseri! Han blev sat fra sin bestilling og ingen ville have noget med dem at gøre.

Ved midsommer fortalte konen, at hun var svanger.
I et nu forsvandt al lyd ud af mandens verden og han kom da i tanke om aftalen med den fremmede.

Samme dag mødte manden Hr. rank i ryg.
Den fremmede kaldte ham til sig og læreren ville vide, hvordan han dog kunne høre herren. Den fremmede sagde: Du kan ikke lukke dine ører for verdens ondskab - og læreren vidste nu, hvem den fremmede var.

Hvorfor ser du så bister ud? Spurte den fremmede. Har jeg ikke givet dig ungdom og svanger kone?
Manden sagde at den fremmede havde taget kirkens klokker, himlens fugle og konens latter fra ham. Og det var jo rigtigt nok.
Nu ikke så bister, svarede den fremmede. Lad os handle: Jeg vil give dig rigdom, så du aldrig behøver at undervise igen. For det skal jeg have lyset i dine øjne.
Læreren indvilgede for han mente ikke han kunne komme til penge, nu hvor han var uden sin stilling.

Ni år

Tiden kom hvor konen skulle føde og hun fødte ham en dejlig lille dreng.
Da drengen var ni år gammel, begyndte han at at synge. Han sang så vidunderligt, at folk kom langvejs fra for at høre ham. Og de betalte en klækkelig sum, hvis vidunderbarnet sang den sang, som de allerhelst ville have.
Læreren græd så bittert, for han kunne jo ikke høre sin søn synge, ej heller hans søde kones stemme. Hvad nytte havde han da af rigdom?
Og så forsvandt hans blik og alt lys i hans verden, i et nu.

En aften sidder han alene i sin stol og venter på konen og sønnen skal komme hjem. Hun har været med drengen ude og fremvise hans talent. De ville snart være hjemme, for med alle de penge de havde nu, var der fire heste for vognen og øen var ikke særlig stor.

Da ser han Hr. rank i ryg, stå i døren.
Læreren er overrasket og bliver bange, men den fremmede griner og siger, at læreren ikke kan lukke sine øjne for verdens ondskab.
Hvad vil du djævel! råber manden. Djævelen siger, at han vil give manden hans lys i øjnene og lyd i ørene, hvis han til gengæld får noget ganske særligt...
Djævelen siger ganske langsomt: Jeg vil have din sjæl når du dør.
Læreren svarer: du har allerrede taget alt hvad jeg skulle have haft. Du har taget mine øjne, så jeg ikke kan se dem jeg elsker. Og du har taget mine ører, så jeg ikke kan høre min kone le og min drengs stemme, så tag du bare min sjæl når den tid kommer.
Da konen og sønnen kommer hjem, kan manden både se og høre.

13 år

Der går nu 13 år og manden og konen er på vej i kirke. Det er nemlig en ganske særlig dag, hvor deres søn skal giftes - med en fiskers dejlige datter.
Men ikke langt fra kirken, møder de Hr. rank i ryg. Manden gyser, men sender konen i forvejen og lover at komme lige efter. Hr. rank i ryg hilser og siger: Nu er det nu lærer. Jeg kommer efter din sjæl!
Læreren svare om den fremmede dog ikke kan vente lidt, nu på hans søns bryllupsdag? Men djævelen insisterer og rækker ud efter manden.

Da kimer kirkeklokken højt og klart fra det hvide tårn.
Djævelen farer sammen og hvæser. Han fægter ud efter manden, imens han synker ned i jorden.
Læreren ser på djævelens nedstigning. Han siger: Ser du Djævel, min sjæl tilhører Gud. Man kan ikke give noget bort, som ikke er ens eget. Sjælen er Guds ejendom, ikke menneskets.
Ilden står ud af djævelens øjne, men ligemeget hjælper det, for snart er han borte og ville aldrig kunne komme tilbage.

Manden, konen, sønnen og hans dejlige fisker pige - og hvad der derudaf kom af børn, levede lykkeligt til deres dages ende.

Snip snap snude...