Kort nyt

Teknisk nyt: Fabler.dk understøtter alle browsere. Dog anbefaler jeg du skrotter Internet Explorer version 6. Opgrader eller skift til en af de andre glimrende internet browsere f.eks. Firefox, Google Crome eller Safari. For øvrigt ser denne portal godt ud i høj opløsning: gerne 1280 * 800, eller højere.

En sort håndfladeEn historieportal

Stedet hvor danske sagn, skrøner, historier og fabler gør det de er bedst til: nemlig får dig til at smile eller føle et lille gys!

Klik dig ind i en verden af dansende elverfolk, ildelugtende trolde, spøgelser og begærlige munke. Her er også beretninger om særdeles onde mennesker, som det dog sjældent gik godt for. Her er varulve, Helheste med gloende øjne, lindorme (med og uden krone) og andet kravl. Du kan finde fabler fra dit lokalområde, eller fra steder du vil besøge i din næste ferie. Fabler.dk fortæller kun danske sagn.

Find tekst efter emne

Alle tekster er sorteret efter indhold i "Den fabelagtige menu". For eksempel: Gengangere & spøgelser, Personer eller Troldfolk. Ved hver tekst, har jeg også lagt et lille billede, som er relevant for den aktuelle historie. Hvor det er muligt, er vedlagt billeder af de faktiske lokaliteter, personer eller væsner. En historie skal ikke have overlevet i 300 år, for dernæst at blive slettet på internettet og forsvinde for altid. Hvis du selv har lyst til at grave i historierne, kan jeg kun anbefale de lokale arkiver, eller min samling af henvisninger. Læs - nyd - grin - gys!

"Jeg har funderet meget over, om teksterne skulle ledsages af en sandhedsvurdering - men nogle af teksterne er sikkert digtet, nogle er omskrevne begivenheder og andre er nok ægte"

Den klassiske "gør det selv" Udskriv PDF

I den kommende tid, vil jeg her bringe forskellige klassiske tekster, i bedste "gør det selv" stil.
Der kommer lidt om:

  • guldmageri
  • behandling af sygdomme / lidelser
  • magiske drikke

Så husk at klikke forbi Fabler.dk og bliv lidt klogere på, hvordan man ordnede livets besværligheder i middelalderen!

Pengemangel
Hvem står ikke lige og mangler en pose penge? Om det så bare var kobbermønter!
På Kjølbygård boede fru Anne Sø og hun trængte så inderligt til penge, men havde ingen at låne af. Dog var Fanden villig til at låne hende...

Se resten her via dette link

Nicholas Colding

Nytår Udskriv PDF

Vi er gået ind i år 2010.

Ifølge den gregorianske kalender sker det natten mellem d. 31 december og 1. januar. Andre kulturer som følger andre kalendere, kan vente sålænge som til april.
Den gregorianske kalender blev indført i 1582 i flere af vores nabolande.

Da Pave Gregor XIII i 1622 også tilslutter sig, hopper Danmark med på vognen. Heldigvis nøjedes man med at tilslutte sig kalenderen, for det geocentriske verdensbillede med jordens som solsystemets centrum (pavens model), viste sig at være noget sludder.

HM Dronningen holder sin nytårstale og så kommer der 90 års fødselsdag i flimmeren, men vidste du at man i Sønderjylland går Rummelpot? En tradition der har til formål at jage onde onder bort, ligesom nytårskrudt.
Børn går udklædt fra dør til dør. Traditionen tro får man en æbleskive eller lidt slik.

Rummelpot visen

Fru, fru, lok e døe op!

Æ rummelpot vil ind.
De kom æ skib fra Holland.
De hav så goj en vind.
Styrmand vil vi prise
Kaptajnene vil vi hejse

sæt æ sejl op i æ top

å gi mæ naue i æ rummelpot.

Hallo - hallo en æffelkagh elle to

å ven den æ få lille
så gi mæ to for jen.