| 01 april 2009
Mine kilder har været internettet - men også diverse lokale markeder hvor mange bøger venter på en ny ejer.
(Tegningen viser byen Lejre år 1643)
Her har været slægtsforskere med deres fortællerglæde, historikere med noget på hjertet og selv kirkers hjemmesider, om egnens udvikling og tilblivelse af traditioner, skikke eller sagn.
Mange biblioteker har også godt materiale liggende, selv om personalet ikke altid selv ved hvor det findes.
Nogle kilder har dog vist sig ret ringe: nemlig nyhedsmedier som er så "netop nu" fikseret, at de ikke kan viderebringe noget af betydning.
Ægthed
Jeg kan ikke afklare om en historie har noget på sig eller ej. Hvis du ønsker at finde mere information, og lykkedes det for dig, øger det muligheden for at en historie er sand. Mange beretninger har noget sandt i sig og er opstået på baggrund af en virkelig hændelse og så digtet videre gennem årene.
Men ellers siger jeg, at gode historier er hvor man finder dem: nemlig overalt. Bare man ser sig for.
Nicholas Colding
